Om projektet

Hver enkelt fotografs nyskabte billede er blevet en stafet, som er givet videre til den næste fotograf som en inspiration, en provokation, en invitation eller et spørgsmål. Derved er der opstået billedlige svar på billedlige udfordringer - visuelle samtaler - samtaler uden ord.

 

Ditte Bolt fandt på projektet ud fra en lyst til en umiddelbar, legende, intuitiv og kortsigtet skabelsesproces med kollegaer. Flere af fotograferne arbejder efterhånden med store og langsigtede udstillingsprojekter, så det kan være befriende med en improviseret, ubekymret men udfordrende leg. For i processen kan man ikke forberede sig, da arbejdet først kan gå i gang, når man får sin stafet - billedet - inspirationskilden. Derefter har fotografen 48 timer til at skabe et nyt billede, som skal sendes videre til næste fotograf. Man bliver tvunget til at arbejde intuitivt og tage afgørende beslutninger hurtigt og fotografens hverdag og omstændigheder bliver uundgåelige og højst sandsynligt en del af billedet.

-

Over en 4,5 måneds periode har fotograferne “kommunikeret” indbyrdes med deres billeder og dermed skabt det samlede værk bestående af 36 billeder. Fotograferne har kun set de billeder, de selv har modtaget. Derfor er værket ikke kurateret undervejs eller bagefter. Det er den helt rå samtale - den nøgne og upolerede dialog som vises.

-

Den kronologiske ophængning er nemt læsbar og indsigtsvækkende for beskueren. Man kan kigge på det foregående billede og aflæse hvad fotograferne er gået videre på. Er det en fortolkning, et inspirationspunkt, en farve, en stemning, titlen, associationer til eget liv eller situation mm. som har inspireret til svaret? Billededialogen viser eksempler på, hvad inspiration og den skabende proces kan være lavet af.

-

Værket hænger i det offentlige rum - i Fælledparken, da det det appellerer bredt aldersmæssigt og er let “optageligt”. Det er for ALLE - store som små - unge som gamle. Man skal ikke have forstand på kunst for at være med og infoteksten inviterer til at undersøge interaktionen mellem billederne og opfordrer beskueren til at nærstudere og følge fotografernes indbyrdes  “samtaler”.